Anmeldt af Jes Beier
Katastrofefilmen
blev født – og havde sin storhedstid – i 70’erne med så markante film som
”Airport”, ”The Poseidon Adventure” og – naturligvis – ”The Towering Inferno”
som stadig må betegnes som genrens hovedværk og kort tid efter var det hele
overstået og de få film der stadig ramte biograflærrederne omkring 1980 var
ikke noget at skrive hjem om. Hvis man er i tvivl kan man sætte en film som
”When Time Ran Out” på og se efter selv! Efter omkring 15 års pause viste det
sig imidlertid, at genren ikke var helt død og film som ”Outbreak”, ”Vulcano”
og ”Dante’s Peak” demonstrerede, at der stadig var lidt spræl tilbage. Det var
imidlertid Rob Cohens ”Daylight” fra 1996 med Sylvester Stallone der tog
førstepladsen som den mest effektive og når man genser filmen her knap 20 år
senere, så er man ikke i tvivl. Det blev den sidste egentlige katastrofefilm i
den klassiske tradition og selvom vi næppe har set den sidste film i genren, så
er det næppe sandsynligt at toningen vil blive ramt så sikkert igen.
Sly
spiller en tidligere redder, der er blevet fyret fra sit arbejde og nu arbejder
som taxachauffør og heldigvis sidder han ved rattet, da katastrofen rammer
tunellen ved Hudson Floden i New York. Lige inden han skal til at køre ind, har
en voldsom eksplosion nemlig sendt gigantiske ildkugler ud af tunnelen efter at
en flugtbilist har torpederet en lastbil med kemisk affald. Kollisionen er en
af de mest forrygende speciel effects-scener jeg kan huske at have set i så
relativt ny en film, men det stopper ikke med dét. For da røgen har lagt sig
går Sly i aktion og skal bogstavelig talt ene mand redde den håndfuld
overlevende som er spærret inde i det kilometerlange rør.
Opfindsomheden er på
plads og selvom filmen følger den slagne gang, så er der masser af detaljer og
uventede drejninger der skaber spænding i historien, ligesom Cohen heller ikke
forsømmer at gøre karaktererne til levende mennesker. Viggo Mortensen spiller
en smart reklamefyr med sans for bjergbestigning der tror at han skal være
dagens mand i skysovs og Claire Bloom er en ældre kvinde, der sammen med sin mand og deres fælles hund oplever deres livs udfordring sammen.
Dan
Hedaya er også at finde på rollelisten og han har en af dén slags ansigter som
man ikke kan stole på over en dørtærskel og han spiller da også endnu en
kryster af en indsatsleder, der ikke kan finde ud af at tage ansvar. Men det
klarer Sly så i stedet. Endelig skal Barry Newman lige nævnes som
sikkerhedschefen. Ydermere er det umuligt at komme uden om både Randy Edelmans
score og David Eggbys cinematograhy. ”Daylight” markerer en af de sidste
rigtige katastrofefilm der danner bro mellem fortid og nutid og som derfor også
blev en af de sidste ægte film i genren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar