onsdag den 5. august 2015

Lovens Vogtere


Anmeldt af: Søren Nielsen


Der er film der forud for sin tid også er der film der både er forud for sin tid og bliver bedre med årene. Begge dele kan man med lidt god vilje postulere er tilfældet med Mystery Men. Filmen om…skal vi kalde det den alternative? Superheltegruppe kom frem da Batman filmene nåede et historisk frysepunkt med Batman & Robin i 97’. Jæp, den-der there’s something rotten in Hollywood land, hvor Arnold spiller Mr. Freeze og selveste George Clooney er trukker i flagermandskostumet.

Batman & Robin blev et flop på samtlige parametre. Publikum hadede den. Filmanmeldere hadede den og ja, selv skuespillerne og Warner hadede den. Filmen satte samtidig en midlertidig stopper for den ellers så succesfulde genoplivning af Batman, da Warner valgte at hive stikket og akut amputere begge Batmans vinger og der med skrinlægge fortsættelsen som ellers var ligeså sikker som amen i kirken. Selve superheltgenren fik dog med Spider-man's succes moslet en diesel dreven hjertestarter op i røven og den har pumpet løs lige siden.

Forud for for Batman & Robin fiaskoen havde der været tre succesfulde Batman film og biografpublikummet var måske ved at blive lidt mættede af maskede helte og skurke. Under alle omstændigheder kan man argumentere for, at Mystery Men i 99’ ramte ned i et stort sort hul midt i mellem Batman & Robin fiaskoen og der af den manglede fortsættelse. Det efterlod filmen i ingenmandsland og med en økonomisk sømbeslåede træskostøvle i skridtet. Mystery Men hev kun 33 millioner hjem på et 64 million budget. Den slags er der kun et ord for i Hollywood: Dundrende fiasko!


I byen Champion City er kriminalitet et ord du skal google for at forstå betydningen af og det skyldes ene og alene én mands fortjeneste: Captain Amazing! Byens søn og stolthed der som en Nilfisk superskurk støvsuger, har renset Champion City til sidste støvkorn for kriminalitet. Og her ligger Captain Amazings største udfordring så samtidig begravet. For den kære kaptajn har sejret sig ihjel. Alle byens superskurke er enten dømt til livstid, sidder på dødsgangen eller er allerede grillet i stolen. Tilbage er der så blot småkriminelle bander der hærger plejehjem og andre ligegyldigheder som knap nok kan fremprovokere et udslag på Richter superskurk skalaen og hvad endnu værre er, har mere end vanskelig ved at trække overskrifter. Den lunke pressedækning af Captain Amazings ”heltegerninger” tangerer en PR katastrofe når du som den kære kaptajn er sponoreret af alt der kan kravle og gå og derfor lever af medieomtale. Situationen går fra kritisk til katastrofal da selve Pepsi truer med at lukke for pengestrømmen. Det skal der selvfølgelig øjeblikkeligt gøres noget ved, så Kaptajnens største fjende, Casanova Frankenstein, et ondsindet geni som har siddet indespærret i byens sindssygehospital de sidste 20 år, må hjælpes tilbage i bokseringen. Det søger Kaptajnen for via sit alter ego, millionæren Lance Hunt (maskeret til ukendelighed med et par briller) der overraskende for alle forslår, at Casanova Frankenstein benådes. Så langt så godt. Problemet er blot, at Casanova Frankenstein er et geni og det er Captain Amazing langt fra. Så kaptajnen bliver taget til fange og der med har Casanova Frankenstein frit spillerum til at samle alle sine gamle allierede (bl.a. The Disco Boys) og i der med iværksætte sin masterplan for Champion City endelige.

Mystery Men bliver aldrig den type komedie du falder ned af stolen af grin til eller får akut vejrtrækningsproblemer. Det betyder absolut ikke at den er umorsom. Langt fra endda. Den er sjov i detaljen og i forlængelse der af, hjælper det naturligvis at kende til genren. Det var der langt fra alle der gjorde tilbage i 99’ men i dag, hvor Hollywood spytter 10 superheltefilm ud om året, kender alle fra 6 år eller 83 superhelte mytologien. I hvert fald den i Hollywood.

Skal man sammenligne Mystery Men med en andre film som i stemning, koncept og humor minder om den, så er det oplagt at kigge mod Galaxy Quest. Her er det blot sci-fi genren der bliver taget kærligt under behandling. Selv om begge film kan ses som en afart af spoof-genren, er det handlingen der er katalysator for begge film og driver dem fremad og ikke som i tilfældet er med f.eks. Airplane eller The Naked Gun, situations humor og gags.

Mystery Mens største force er og bliver (som Galaxy Quest) den fremragende cast, deres indbyrdes relationer og ikke mindst det imponerende flotte set-design. Især Paul Reubens (Pee Wee Herman) og William M Macy er gode. Skarpt forfulgt af Hank Azaria, Ben Stiller og Geoffrey Rush som Casanova Frankenstein. For på trods af deres håbløse tilgang til konceptet som superhelte, deres manglende succes og ikke mindst fremtoning, så tror du faktisk på de er, hvis ikke superhelte, så i det mindste nogle der prøver at bekæmpe kriminalitet på deres egen opportunistiske og klodset facon og ved du hvad? Det er faktisk sjovt! Synes du samtidig der er noget genkendeligt ved filmens look, farvebrug og kulisser, så skyldes det ironisk nok, at en del er genbrug fra…..ja, du gætter det aldrig, Batman & Robin. Det sjove er her, at kulissen er langt mere i synk med Mystery Men’s DNA end den var med Batman & Robin. På samme måde fremstår Arnold og Clooney figurer samtidig betydelig mere karikerede end Mystery Mens ensemble gør. Det kan man så tænke lidt over, mens man venter på sommeren.

Da det går op for vores maskerede helte, at det er selveste Casanova Frankenstein der holder byens søn indespærret i sin kælder og tillige med har grumme planer om hans endelige, så iværksætter de selvfølgelig en storstilet befrielsesaktion som hverken går værre eller bedre end at de selv kommer til at riste kaptajnen. Der med er gode råd dyre, for hvem skal nu stoppe det ondsindet geni i at fuldføre sine plan om at tvinge Champion City i knæ? Ja, det gætter du heller aldrig.

Mystery Men:


Shoveler. Fornuftens stemme i gruppen og en af de oprindelig tre. The Shoveler har været på krigsstien i tolv år for at holde Champion City nogenlunde fri for kriminalitet. Dog uden den store succes. I det civile liv er han gift og har to drenge.

Superevne: Har en samling af skovle og er efter eget (og konens) udsagn fantastisk til at grave.
Kendetegn: Metal skovl og gul hjelm med pandelygte og vest.



Mr. Furious. Anser sig selv som gruppens leder og samlingspunkt. Prøver ihærdigt at lokke 150 dollars fra de andre, så de kan få udgivet en bog om gruppens bedrifter og der med få lidt PR som deres konkurrent Captain Amazing.

Superevne: Som navnet antyder, er det vreden der er drivkraften for Mr. Furious og den kan vækkes af mange ting. Engang ledte den til, at han løftede en bus og der med reddede en masse mennesker. Eller sådan går rygtet i hvert fald.

Kendetegn: Læderoutfit, motorcykel og en pæn position modvilje og misundelse når det kommer til Captain Amazing.


The Blue Raja er gruppens kulturhistoriske begavelse og det resultere ofte i en manglende forståelse fra de andres side af. Bl.a. hvorfor, nu han hedder The Blue Raja, intet blåt har på sig og når hans specialitet er at kaste med sølvtøj, hvorfor han så kun vil kaste gafler og skeer og ikke knive?

Superevne: Har en, hvis ikke superevne, så evne til at kaste med skeer og gafler. Uheldigvis rammer de ikke altid hvor det er tilsigtet.

Kendetegn: Tyk påtaget engelsk dialekt og jokes, hvor der indgår spoon eller fork i. I will fork-give you. Bor hos sin mor og er vegetar. En af de oprindelig tre.

Invisible Boy er det første nye medlem der bliver introduceret til gruppen da denne udvides. 

Superevne: Kan blive usynlig når ingen andre (inklusiv ham selv) kigger.

Kendetegn. Har gode forbindelser til superhelteverden. Bor hos sin far og er 
teenager.



The Bowler er gruppens eneste kvinde. Hun er på en hævnmission for sin far, som blev dræbt af lederen af The Disco Boys Tony-P, da han ”faldt” ned i en elevatorskakt oven på nogle patroner. Ifølge politiet, altså.

Superevne: Har en magisk bowlingkugle der altid vender tilbage. I bowlingkuglen er indstøbt kraniet af hendes far.

Kendetegn: Grønt hår. Sort øjenmakeup. Temperamentsfuld og diskuterer ofte højlydt med sit fars kranie.

Sphinx træder til som gruppens åndelige vejleder og mentor og bliver hurtigt gruppens samlingspunkt og træner (til Mr. Furious store fortrydelse).

Superevne: Kan ødelægge pistoler ved tankens kraft.

Kendetegn: Er eftersigende mystisk og taler stort set altid i forudsigelige metaforer. 

Spleen gruppens sorte får og til start uønsket medlem. Som medlem gør han flere ihærdige forsøg på at score The Bowler som dog annoncerer ret tidligt, at der ikke er alkohol nok i verden til at den mission vil lykkes. Det forhindrer dog ikke The Spleen i fortsat at prøve.

Superevne: The Spleen fik som teenager kastet en forbandelse i hovedet fra en emsig sigøjnerkvinde (den evner besidder åbenbart alle sigøjnerkvinder), da han fejlagtigt beskyldte hende for at have slået en alvorlig hørmer som han selv var ejermand til. Det resulterede i, at hvis du trækker ham i fingeren, så kan han slå prutter med så stor en kraft og præcision at de kan slå en voksen mand bevidstløs. Et effektiv, men ildelugtende talent, der gør at andre holder en vis afstand.

Kendetegn. Tvivlsom tøjsmag, rådne tænder, læsper og har ansigtet fyldt med vorter. En bonus fra sigøjnerkonens forbandelse


Dr. Heller. Genial videnskabsmand (det står på hans visitkort) som kun udvikler ikke dødlige våben. Det resulterer i opfindelser som krympekanonen, som får tøj til at krympe så man ikke kan bevæge sig og The blame gun, som starter store skænderier og beskyldninger.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar