Glemmer du, så husker jeg III

Anmeldt af Jes Beier

Den kaffe elskende Special Agent Dale Cooper fra FBI og vores besynderlige rejse tager sit udspring da et lig skyller op ved flodbredden til byen Twin Peaks i Washington, tæt på grænsen til Canada. Liget viser sig overraskende at være byens stjernestudent Laura Palmer. Mønster eleven, der på overfladen ikke har skyggen af problemer i sit liv. Pigen som alle kan lide og aldrig kommer i problemer. Det glansbillede begynder dog hurtigt at krakelere, da Coopers efterforskning tager fart.

Cooper er ikke bare glad for kaffe, men er i jagten på Laura Palmers morder, sammen med det lokale politi, anført af sheriffen Harry S. Truman, ikke bleg for at ty til alternative efterforskningsmetoder. Han er ligedelt fascineret af den storslåede natur der omgiver de to bjergtinder og Twin Peaks og den tilsyneladende uendelige strøm af excentriske personer der er bosiddende i og omkring byen. Men som efterforskningen skrider frem, går det op for FBI Agenten, at der bag facaderne i denne ellers så harmoniske by foregår mere end hvad afsløres ved første øjekast. Der gemmer sig dyster hemmeligheder i mørket af de ellers så smukke skove, og morderen der er på spil, er ikke bare en almindelig morder. Der er tale om en modbydelig ondskab, der har adgang til de dybeste afkroge af det menneskelige sind. Agent Cooper og vi får vores sag for.

 

Jeg gætter på at alle der kender serien fra dengang den oprindeligt blev sendt, har et nostalgisk forhold til nu at genfinde den på godt og ondt. Tiden har det med at svøbe erindringer i et gyldent skær som stiller det huskede i et bedre lys end der måske er dækning for. "Twin Peaks" var serien man blev oppe til, og man gik ikke glip af ét eneste afsnit. Det var så åndeløst spændende, at det var der simpelthen ikke råd til. Selvom VHS-maskinen var opfundet, så skulle serien bare ses med det samme. For mig har den altid haft dén specielle magi over sig, som ingen andre serier før eller siden har kunnet matche - det skulle da lige være "Riget" - og den står stadigvæk usvækket efter årevis med konkurrence. Og hvorfor nu det?

For det første er Lynch en fremragende fortæller. Han ved nøje hvordan han skal etablere plot og persongalleri, samtidigt med at han fra starten har castet så typeægte og varieret, at man på intet tidspunkt bliver færdig med at forholde sig til karaktererne, selv ikke - eller måske navnlig ikke - de mest karikerede af dem. For det andet kender han sit medie så godt, at han er uforlignelig til at ramme klichéerne og bruge dem som ironiske kommentarer til sin egen stil. 

F.eks. den endeløse sæbeopera "Invitation to Love" som kører over TV-skærmene i de små "Twin Peaks´ske" stuer, tillige med det melodramatiske som han skamløst bruger til at fremtvinge en følelsesladet reaktion hos sit publikum, en reaktion der tangerer det forcerede, men netop som sådan virker optimalt. Og endelig for det tredie, at han som alle store instruktørbegavelser aldrig forråder sine temaer til fordel for den brede underholdning eller omvendt. "Twin Peaks" er en kulmination på foreningen af det kunstneriske og det facilt leflende. Hitchcock ville have savlet af fryd over den!

Jeg kunne fortsætte med at udgyde superlativer og gøre mig klog på TV-historiens foreløbige "peak" efter 1990 - intet mindre kan vel gøre det? - men blot opfordre alle til at se serien igen eller for første gang. Spring den over på kabel-tv og pung ud med de nødvendige mønter.

Ingen ved deres fulde fem vil fortryde købet!

Twin Peaks 1990-91 30 episoder

Instruktør:  David Lynch, Lesli Linka Glatter,  

Caleb Deschanel m.fl.

Manuskript: Mark Frost, David Lynch,  

Harley Peyton m.fl.

Fotograf: Frank Byers & Ronald Victor Garcia

Medvirkende: Kyle MacLachlan, Michael Ontkean,  

Mädchen Amick, Lara Flynn Boyle, 

Sherilyn Fenn, Richard Beymer

IMDB