tirsdag den 16. december 2014

Brønden og Pendulet


Anmeldt af Jesper Ørsted
 
Elizabeth bror kommer på besøg på det gamle slot og erfarer, at hans søster er død af en mystisk blodsygdom. Men det hvisker og spøger, er Elizabeth rigtigt død og er det hendes spøgelse, eller blev hun levende begravet. 

Manden, Nicolas, har sådan et hyggeligt lille slot, med en torturkælder, hvor hans far udøvede inkvisitionens gerninger. Elizabeth ligger også begravet bag en mur i kælderen. Der er løngange, rotter spindelvæv og knirkende døre. Men i de første 70 min af filmens 80 min spilletid bliver det altså ved hvisken og knirken. 





Roger Corman får meget ud af lidt og bruger pengene på det indendørs set. Udenfra er slottet en mattepainting og virker ikke voldsomt overbevisende. Der er knald på farverne og fotograferingen er flot. Finalen, de sidste 10 min, får vi den dejlige Barbara Steele at se og pendulet i funktion og en manisk Vincent Price i inkvisitionsornat og der er knald på liggehønen! 

Alt i alt en lidt langtrukken sag på et meget magert budget uden meget bid i. Jeg fandt mit gamle Interpresse tegneseriealbum med GRUs Edger Allen Poe historier frem. Den første historie dér er netop Brønden og pendulet. Den er en hel del saftiger end filmen fra 1961.


 


The Pit and the Pendulum 1961
Instruktør: Roger Corman
Manuskript: Richard Matheson & Edgar Allan Poe
Fotograf: Floyd Crosby
Medvirkende: Vincent Price, Babara Steele,  
John Kerr, Luana Anders


Ingen kommentarer:

Send en kommentar